31 mar 2020

Coronapandemi

Pga. coronapandemien er der mange ting og arbejdsgange, som er ændret for at kunne følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der sker ændringer hele tiden, så vi forsøger at opdatere så godt vi kan på denne side, men bær over med os, hvis dette ikke er tilfredsstillende, da vi jo først og fremmest skal tage os af syge patienter.
Vores hverdag ser meget anderledes ud og vi savner at have jer, patienter i klinikken. Som det er nu, kan du ringe til os og få booket et tilbagering vedr. et helbredsproblem. Vi har rigtig mange telefoner, hvor vi forsøger at løse dit problem, på bedst mulige måde. Vi har mange videokonsultationer, hvor vi kan møde hinanden, hvis du har en smartphone. Det er vores mulige arbejdsgange i denne tid.
Vi har dog patienter, som kommer i klinikken - For at begrænse smitte med Covid-19 er disse er nøje visiteret gennem lægerne og det er kun de allermest vigtige og akutte ting, vi tager imod. Derfor kan du som patient trygt komme i klinikken. Vi tager max 4 patienter ind i vores venteværelse ad gangen, og undgår så vidt muligt, at de har pårørende med.
Hvis du IKKE har en aftale, skal du kontakte os pr. telefon.
Det kan ikke lade sig gøre, at booke tid via Lægevejen, da den funktion er lukket ned, pga. ovenstående
Vi bruger mundbind/visir, når vi skal meget tæt på. Enkelte patienter vil vi bede om at iføre sig mundbind, som vi så udleverer.
I denne periode, vil patienter bliver aflyst, hvis det skønnes af lægerne. Hvis du har en tid og ikke har fået sms med aflysning, er du velkommen i klinikken. 
Der sendes heller ikke sms-påmindelser om tid, som hidtil i denne tid.
Hvis du er ramt af feber, hoste, ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer på forkølelse eller influenza, så skal du IKKE komme i lægeklinikken, men vi sidder klar ved telefonen i vores normale telefontid. 

Hvis du ikke har en aftale og kommer ved døren, vil du blive henvist til at kontakte os pr. telefon.

 


Hvis du er hårdt ramt: RING til lægehuset

 

Hvis du er let ramt: se an hjemme

 

Pga. nødberedskab tages kun imod akutte patienter, som telefonisk er blevet bedt om at møde op i klinikken

 

Vi henviser til coronahotline tel. 7020 0233 eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside - coronavirus.dk,  hvis du har generelle spørgsmål

 
 
 
 
MERE INFORMATION:
DR Nyheder har lavet et super godt og overskueligt opslag, som vi deler hér
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-5-ting-du-skal-vide-om-virussygdommen