Pakhusgården 5, 5000 Odense C
Kontakt os: 66146240

Nyheder

}

Om os

Om os

Velkommen

Velkommen til Lægehuset.

Vi er 2 faste læger, 1 vikarlæge, 2 sygeplejersker, 1 social og sundhedsassistent og 1 lægesekretær. Vi samarbejder og udveksler erfaringer med hinanden, så du som patient får den bedst mulige behandling. 

Via selvbetjening (gennem Lægevejen.dk) kan du:

  • Bestille  tid
  • Forny recepter
  • Skrive til lægerne
  • Læse besked fra lægerne

 

Eller ring på telefon: 66 14 62 40

 

Akkreditering:

Klinikken er akkrediteret d.5/4-2018 uden anmærkninger.

Siden maj 2019 deltager klinikken i kvalitetsudvikling i gruppe med andre læger i Odense Kommune.

Dette erstatter akkreditering fremover.

Klinikinformation


Handicapforhold:
Vi har både handicapvenlige parkerings- og adgangsforhold samt handicaptoilet.

 

Husk at stille P-skiven.

 

 

Information fra Klinikken:

 

Mobilepay nummer: 116969

--------------------------------------------

 

Fra d. 16.05.23 byder vi velkommen til vores nye vikarlæge Alya Al-hakim der er her 3 dage om ugen

Fra d. 01.03.24 Kommer Ibrahim én fast dag om måneden.

Fra d. 23.09.24-19.03.25 kan du møde vores nye læge Isabelle

 

Herudover ønsker vi at tage ansvar for at være med til at uddanne kommende læger og har ind imellem medicinstuderende. Nogle alene arbejder under supervision fra vore hurtige læger og andre følger vores læger eller personaler i konsultationen. Som patient kan man altid sige fra, hvis man ikke ønsker dem med i konsultationen.

-------------------------------------------

Telefontider

Telefontid ved Herdis- mandag, tirsdag, onsdag og torsdag
8.15-9.00
Telefontid ved Elisabeth mandag, tirsdag, torsdag og fredag
9.00-9.45
Telefontid ved sekretæren mandag, tirsdag, torsdag og fredag
9.45-11.00
Telefontid ved Alya
8.20-9.00 Tirsdag, onsdag og fredag
Telefontid ved uddannelseslæge- man-tirs-ons-torsdag
9.00-9.45
Telefontid ved uddannelseslæge Fredag
8.15-9.00

Åbningstider

Mandag
Kl. 08.00-16.00
Tirsdag
Kl. 08.00-16.00
Onsdag
Kl. 08.00-16.00
Torsdag
Kl. 08.00-17.00
Fredag
Kl. 08.00-16.00

Hvem er vi

Herdis  Brødbæk

Herdis Brødbæk

Læge

Herdis Brødbæk


Født i 1965

Uddannet som læge fra Odense Universitet i 1993

Speciallæge i almen medicin 2001

Praktiserende læge siden 1. juni 2007

Læs mere →
Elisabeth Schmidt

Elisabeth Schmidt

Læge

Elisabeth Schmidt


Født i 1965

Uddannet som læge fra Odense Universitet 1994

Speciallæge i almen medicin 1999

Praktiserende læge siden 1. juni 2007

Læs mere →
Alya Al-Hakim

Alya Al-Hakim

Læge

Alya Al-hakim

 

 

 

 

Født i 1982

Uddannet læge fra Københavns Universitet i 2012

Speciallæge i Almen medicin i 2023

Læs mere →
Tanya

Tanya

Sygeplejerske

Tanya har været ansat siden september 2014 og er uddannet sygeplejerske.

Hun tager sig blandt andet af blodprøvetagning, kostsamtaler, vægtkontroller, vaccinationer, blodtryksmåling, diabeteskontrol, sårskift. Desuden undersøgelser ifm. Børneundersøgelser/børnevaccinationer og Svangre undersøgelser.

Herudover vil du møde sygeplejersken i akuttiden, som laver små forundersøgelser, som afsluttes hos lægen, hvis der er behov for dette.

Læs mere →
Karin

Karin

Sygeplejerske

Karin har været ansat siden 2010 er uddannet sygeplejerske

Hun tager sig blandt andet af blodprøvetagning, kostsamtaler, vægtkontroller, vaccinationer, blodtryksmåling, diabeteskontrol, sårskift. Desuden undersøgelser ifm. Børneundersøgelser/børnevaccinationer og Svangre undersøgelser.

Herudover vil du møde sygeplejersken i akuttiden, som laver små forundersøgelser, som afsluttes hos lægen, hvis der er behov for dette.

Læs mere →
Anette

Anette

Social og sundhedsassistent

Anette er ansat i klinikken pr. 1/2-2021

Hun tager sig blandt andet af blodprøvetagning, kostsamtaler, vaccinationer, blodtryksmåling, diabeteskontrol, sårskift. Du vil desuden møde Anette i telefontiden.

 

Læs mere →
Karina

Karina

Sekretær

Karina vil du møde i sekretariatet og på telefonen.

Læs mere →

Lægevejen

Her kan du forny recepter, skrive korte spørgsmål til lægerne og modtage svar på prøver. Det er også her, du kan læse svar fra lægerne. Lægerne har 5 hverdage til at svare på mailspørgsmål. Følg linket og opret dig som bruger. Hvis du har brug for hjælp til at oprette dig som bruger, så kan sekretæren i klinikken hjælpe dig.

Priser

 

Attestpriser Schmidt og Brødbæk 

HUSK: Hvis attesten skal udfærdiges på engelsk tillægges 100 %, gælder ikke medicinattest ved rejser udenfor Schengenområdet.

Betales af patienten:

Vi tager imod mobilepay eller kontant.

Kørekortsattest: 750 kr.

Attest til handicapparkeringsskilt: 300 kr.

Attest til indfødsret: 1500 kr.

Adoptionsattest: 1500 kr.

Ansøgning til julemærkehjem: 600 kr.

Udvekslingsattest: 600 kr.

Medicinattest ved rejser udenfor Schengenområdet på engelsk: 600 kr.

Sygemelding til studerende: 300 kr.

Dykkerattest: 600 kr.

Ansøgning om enkelttilskud: 600 kr.

Afbestilling af ferie til forsikring: 600 kr.

Øvrige attester: 600 kr. pr. Side.

 

Gruppe 2 patienter:

Konsultation: 250 kr. pr tidsmodul á 12 minutter.

Sygebesøg: 500 kr. + 5 kr. pr km fra konsultationen til hjemmet.

Tillæg ved laboratorieydelser: 50 kr. 

 

 

Udenlandske patienter:

Konsultation 300 kr.

For hver ekstraydelse: 100 kr.

 

Betales af arbejdsgiver:

Sygemelding til arbejdsgiver 600 kr.

Mulighedserklæring 1000 kr.

 

 

 

Priser på attester:

Bemærk at vi benytter Mobilepay til afregning af attester. Kommunale attester eller forsikringsattester betales af disse.

Information

Konsultation     - HUSK vi bruger fortsat mundbind i klinikken ved hoste, ondt i halsen og fokølelse

Konsultation foregår kun efter aftale, på telefon 6614 6240

Bestil venligst tid i god tid.

Vi gør opmærksom på, at en konsultation varer ca. 10 minutter.

Konsultationer vedrørende akut opstået sygdom planlægges normalt i tidsrummet mellem kl. 11.00-11.30 og om torsdagen mellem kl. 14.00-14.30

Ved akut sygdom, får du en tid hos den behandler, som er ledig, så hurtigt som muligt.

 

Telefonkonsultation

Fra den 2/1-23 starter vi med nyt telefonsystem

I tidsrummet 8.15-9.45 modtager lægerne telefonopkald og giver svar på undersøgelser mv.

I tidsrummet 9.45-11.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag modtager sekretariatet tidsbestillinger og receptfornyelser, samt oplyser resultatet af prøver og undersøgelser.

Onsdag er der ikke telefontid i sekretariatet.

Kommunikation via hjemmesiden

Under menupunktet  "Lægevejen"
Her kan du forny recepter, skrive korte spørgsmål til lægerne og modtage svar på prøver. Det er også her, du kan læse svar fra lægerne.  følg linket og opret dig som bruger. Hvis du har brug for hjælp til at oprette dig som bruger, så kan sekretæren i klinikken hjælpe dig.

Lægernes telefonpasning

Vores telefonsvarer oplyser nummeret til lægernes telefonpasning 6614 1433. Ved akut opstået sygdom formidler lægernes telefonpasning kontakt til lægerne.

Ordforklaring "akut" og "kronisk":

"Akut" sygdom er sygdom, som opstår pludseligt og udvikler sig hurtigt. Et eksempel på akut sygdom er lungebetændelse.
"Akut" er det modsatte af "kronisk" sygdom, som er langvarig og udvikler sig langsomt. Eksempler på kroniske sygdomme finder du under menu-punktet "vejledninger fra klinikken". Selvom du er "kronisk" syg, kan der tilstøde "akut" sygdom, og så skal du naturligvis straks ringe og få en tid hurtigt.

 

Forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer

De forebyggende undersøgelser er med til at give børn de bedste betingelser for en sund udvikling.

Der foretages børneundersøgelser, når barnet er 5 uger, 5 måneder, 12 måneder, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år

Der foretages vaccinationer når barnet et 3 måneder, 5 måneder,12 måneder, 15 måneder, 4 år, 5 år og 12 år

Kørekort attest

Inden din tid udfyld da på www.Borger.dk/lægeattest

Synet skal undersøges både med og uden evt. kontaktlinser.

Prisen for udstedelse af kørekortattest er 750 kr.

Vi modtager kontantbetaling og mobilepay på 116969

Nyttige telefonnumre

Lægernes telefonpasning: 6614 1433

Odense Universitets Hospital (forkortet OUH): 6611 3333

Patientvejlederen: 7663 1490

Patientforsikringen: 3312 4343

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn: 3338 9500

Indgangen til Ældre- og Handicapforvaltningen hedder "Indgangen" med Telefon: 6375 2575

Vejledninger til type-2-diabetes-, kolesterol-, KOL- og blodtrykspatienter, angst og depression

Alle patienter, der er i medicinsk behandling med en kronisk sygdom har mulighed for en årlig kontrol.

De nævnte sygdomme rammer en stor del af befolkningen. 

Alle patienter med en af de nævnte sygdomme tilbydes derfor en personlig vejledning og behandlingsplan.

Behandlingen omfatter:
Forebyggende kontroller, livsstilsforandringer og medicin.
Der er 2 slags kontroller. Alle patienter med en af sygdommene bør komme til begge slags kontroller.

1) Årskontrol som et årligt større check – den måned man har fødselsdag.

Først møder man hos en af sygeplejerskerne og medbringer en urinprøve.

Der vil her blive målt blodtryk, taget blodprøver (for at måle blodprocent, blodsukker, kolesterol, levertal, nyretal og saltbalance).

Højde, vægt & maveomfang måles, og der tages hjertekardiogram mm.

Der gives dernæst en tid til lægekonsultation 2-3 uger efter, hvor der blive lavet en samlet vurdering, talt om forebyggelse, behandling og mulige komplikationer. Der vil blive lavet en behandlingsplan for det næste år.

2) Almindelig kontrol supplerer årskontrollen. Almindelig kontrol er som regel 1-3 gange årligt. Kontrollen foretages af sygeplejersken.

Der vil blive målt blodtryk og taget blodprøver.

Der kan foretages medicinændringer mm.

Der vil være god mulighed for at tale om forebyggelse og andet man selv kan gøre for sit helbred, fx motion, rygestop, vægttab og andre livsstilsændringer.

Sygeplejerskerne har daglig konference med lægerne om behandlingen.

Du aftaler selv med sygeplejersken, om du ringer for at få svar på undersøgelserne eller får svar pr. mail.

Bestil tid i så god tid som muligt og husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.

HUSK altid dit sygesikringsbevis ved dit fremmøde i klinikken

Prøvesvar

Du kan selv være opmærksom og skrive til os via selvbetjening eller ringe til os for at få svar,  når du har fået taget prøver. Det kan f.eks. være:  Blodprøver, urinprøve til dyrkning eller røntgen undersøgelser.

Det giver større sikkerhed og bedre udnyttelse af ressourcerne, når du selv er opmærksom og kontakter os for svar. Vi vil selvfølgelig reagere med det samme, og kontakte dig, hvis der er prøveresultater, som kræver behandling.

Hvis du er henvist til sygehus, kan du forvente en indkaldelse inden for ca. 14 dage - Ellers er du velkommen til at kontakte sygehuset.

Dine kontaktoplysninger - stamkort

Vi skal kunne komme i kontakt med dig, når der er svar på dine prøver og undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at du sikrer, at dine kontaktoplysninger hos os er korrekte og opdaterede. Hvis du flytter eller du ændrer dine telefonnumre, adresse eller mailoplysninger,  skal du fortælle det til sekretæren, så vi kan opdatere dit stamkort. Dine oplysninger bliver ikke opdatereret automatisk.

 

Persondataloven

Behandling af oplysninger
I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Lægerne Schmidt og Brødbæk en række personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lægerne Schmidt og Brødbæk behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger. 
 
Typer af oplysninger
Lægerne Schmidt og Brødbæk indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:

-     Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

-     Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold. 
 
Formål

Lægerne Schmidt og Brødbæk behandler dine personoplysninger til følgende formål:
-     Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
-     Udarbejdelse af lægeerklæringer
-     Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
-     Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
-     Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
-     Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
-     Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
-     Afregningsformål

-     Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
     o   Dokumentationspligt
     o   Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for   behandlingen
     o   Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer 
     o   Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
     o   Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
     o   Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
     o   Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
     o   Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
 
Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
 
Kilder
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. 
 
Videregivelse af personoplysninger
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
-     Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
-     Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.

      Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)
-     Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
-     Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
-     Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
-     Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
-     Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
-     Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus
-     I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
-     Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
-     Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9. 
-     Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.
-     Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.
-     Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
-     Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
     -     Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
     -     Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.
 

-     Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
-     Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
-     Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45. 
 
Tilbagekaldelse af samtykke.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
 
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.

Novax A/S, Bremårevej 9, 8520 Lystrup

DAK-E (digitale forløbsplaner)

DMDD, Webreg og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)

Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. 
 
Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på:
 
Adresseoplysninger på klinikken:
Lægerne Schmidt og Brødbæk
Pakhusgården 5
5000 Odense C
Dato: 2/11-18

Lægevagten


Efter kl. 16.00, i weekender og på helligdage kan lægevagten kontaktes på

tlf. 7011 0707.

Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på www.lægevagten.dk Laegevagten

Her kan du også få råd til, hvad du selv kan gøre ved børns eller voksnes sygdom.

Find vej

Adressen er Pakhusgården 5, st., 5000 Odense C - Evt indstil GPS til "Mogensensvej".

Telefon: 6614 6240

Parkering: Der er parkering lige udenfor klinikken, med afmærkede båse

Forhold for ved handicap: Handicapvenlige parkerings- og adgangsforhold samt handicaptoilet